Nana Wiedemann

Psykolog i København

Rådgivende samtaler og individuelle
terapiforløb til unge og voksne.

Medlem af Psykologforeningen

Velkommen

Der kan være mange årsager til at henvende sig til en psykolog. Det kan være akutte problemstillinger, krisesituationer, eller langvarige belastninger. Det kan også være et ønske om at finde tilbage til dig selv og det som er vigtigt i livet, i forbindelse med overgange i livet, sygdom, kriser eller belastninger.

Jeg hjælper blandt andet ved stress, angst, nedtrykthed, sorg, lavt selvværd, traumatiske oplevelser og livskriser, og relationelle vanskeligheder i forhold til partner, familie, venner og kollegaer.

Samtalerne tager altid udgangspunkt i det, du kommer med. Nogle forløb er korte og fokuserede, mens andre strækker sig over længere tid.
Desuden støtter jeg virksomheder og organisationer i at opbygge mental trivsel og psykologisk tryghed.

Jeg er autoriseret praksispsykolog (tidligere klinisk psykolog) og specialist i traumepsykolog, autoriseret af psykologforeningen.

Som psykolog har jeg tavshedspligt, og må hverken videregive, hvad der bliver mig betroet eller hvem der betror sig til mig.

Jeg er medlem af Psykologforeningen og følger de etiske retningslinjer. Herunder også retningslinjer for behandling af data.

Terapi

Det første møde

Den første samtale giver os mulighed for at møde hinanden og at finde ud af, om jeg er den rigtige psykolog for dig.

Vi kommer til at tale om, hvad der har fået dig til at henvende dig netop nu, og jeg vil stille nogle spørgsmål om din situation og om din baggrund.
Sammen finder vi ud af, hvad du har brug for, og om det er noget, jeg kan bidrage til.

Jeg vil give mit bud på, hvilken type forløb, der er relevant, og hvad du kan forvente af et forløb.

Hvorfor gå til psykolog?

Jeg tilbyder konsultationer ved blandt andet:

  • Nedtrykthed og depression
  • Sorg og livskriser
  • Alvorlig sygdom
  • Lavt selvværd og selvkritik
  • Vanskeligheder i relationer
  • Belastninger i arbejdsliv og privatliv
  • Uro, bekymringer og overbelastning eller følelsen af at være gået i stå
  • Særligt belastende oplevelser og traumer
  • Livsfaser; fx overgangsalder og den tredje alder
  • Arbejdsrelaterede problematikker: Diskrimination, stress og udbrændthed, sygemelding, fyring m.m.
  • Lederstøtte i forhold til stress, svære samtaler, udfordringer i ledelsesopgaven og personlige problematikke

Foto: Peter Christian Christensen

Jeg er psykolog med mere end 25 års erfaring inden for mental sundhed og psykologisk støtte. Gennem mange år har jeg arbejdet med både klinisk praksis, kriseindsatser, supervision og faglig ledelse, og jeg har særlig erfaring med traumepsykologi og støtte i komplekse og belastede livssituationer.

Efter min uddannelse til praksispsykolog (tidligere kaldet klinisk psykolog) har jeg desuden fået en specialistuddannelse som psykotraumatolog (traumer og kriser).

Et vigtigt område er arbejdsmarkedsrelaterede problematikker: Sygemelding, stress, fyringer, overgangsalder og den tredje alder, hvor mange nye og eksistentielle problematikker kan trænge sig på.

Jeg har en lederuddannelse og har under min uddannelse modtaget mange års obligatorisk terapi, samt coaching og supervision i forbindelse med mit ansvar som psykolog og leder.

Desuden har jeg en baggrund som psykomotorisk terapeut, der udbygger min forståelse af kropslige reaktioner i forbindelse med kroniske sygdomme, livstruende sygdomme, stress og spændinger og de problematikker, der er forbundet med overgangsalder og det at blive ældre som også kaldes den tredje alder.

Som leder af Dansk Røde Kors’ internationale videnscenter for Mental Sundhed og Psykosocial Støtte har jeg arbejdet med psykologisk støtte i både nationale og internationale og humanitære sammenhænge.

Jeg arbejder også på engelsk.

Min værktøjskasse består af en bred vifte af anerkendte værktøjer. Jeg sætter det enkelte individ over metoden, og sammen finder vi den bedste arbejdsmetode.

Samtalerne er et samarbejde, hvor vi sammen undersøger, hvad der er vigtigt, og hvad der kan hjælpe dig videre.

I min praksis lægger jeg vægt på en varm, respektfuld og fagligt solid tilgang, hvor der er plads til både det menneskelige og det metodiske. Samtalerne tager altid udgangspunkt i den enkeltes behov, situation og tempo og foregår i et ligeværdigt rum.

Online samtaler er mulige.

Overgange i livet

Et vigtigt område i psykologien er de eksistentielle udfordringer. Her er der er fokus på livets grundlæggende spørgsmål og de temaer, der ofte bliver tydelige i svære perioder.

Det kan handle om alvorlig sygdom, voldsomme forandringer, mening og meningsløshed, ansvar, ensomhed, valg og forandring.

Der kan også være udfordringer forbundet med at bevæge sig ind i nye faser af livet som fx overgangsalder og eller at nærme sig slutningen på arbejdslivet.

Mange mennesker oplever, at terapi ikke kun handler om at løse et problem, men også om at få mere klarhed over, hvordan de kan komme videre og hvordan de ønsker at leve.

I den eksistentielle samtale er der plads til tvivl, længsler, sorg og refleksion. Samtalerne kan være hjælpsomme, når livet føles uroligt, tomt eller forandret, eller når du ønsker at komme tættere på det, der er vigtigt for dig.

Sådan kommer du igang

Kontakt mig for at aftale en tid eller drøfte dine behov. Jeg tilbyder både fysiske og online samtaler, også på engelsk.

Email
psykolog@nanawiedemann.dk

Telefon
26 28 09 77

Hvis jeg ikke træffes på telefonen, så skriv venligst en besked og jeg vender tilbage.

 

Skriv til mig

Du er velkommen til at kontakte mig. Send en besked, og vi aftaler det videre forløb.
Jeg bestræber mig på at svare på henvendelser inden for 24 timer.

Virksomheder og organisationer

Jeg tilbyder rådgivende samtaler og psykoterapi samt supervision til ansatte og ledere i virksomheder, organisationer og institutioner, der ønsker faglig støtte inden for ledelse, mental sundhed, trivsel, krisehåndtering og psykosocial støtte.

Jeg har også mulighed for at rådgive om, hvordan man laver strategier for og skaber mental sundhed og psykologisk tryghed på en arbejdsplads.

Med mange års erfaring fra praksis, ledelse og internationale psykosociale indsatser arbejder jeg med fokus på mennesker i belastede og krævende sammenhænge.

Jeg kan bidrage med overblik, faglig sparring og konkrete redskaber, når der er behov for at styrke trivsel, håndtere belastninger eller støtte medarbejdere og ledere i svære situationer.

Samtalegrupper

Samtalegrupper tilbyder et fortroligt rum, hvor deltagerne kan dele erfaringer, udfordringer og eksistentielle overvejelser. Der vil normalt være 5-7 deltagere, og gruppen mødes med regelmæssige mellemrum i en periode på 4 måneder.

At deltage i samtalegrupper kan styrke den enkelte deltagers mentale trivsel, og modvirke den isolation, som man ofte kan opleve i svære tider. Grupperne kan også tilbydes som weekend forløb.

Nye grupper

Start september 2026

Overgangsalderen

Erfaring og støtte i forhold til en vigtig periode, hvor mange føler sig stærkt udfordret af kroppens forandringer, hedeture og humørsvingninger.

Overgangen giver også anledning til mange overvejelser over den nye livsfase, man træder ind i, hvor mange oplever at kvinderollen forandres, og det kan opleves sorgfuldt og kompliceret.

Der kan være en tendens til at glemme de nye muligheder, som nu kommer til syne, og
det er også et perspektiv der vil blive berørt.

Nye grupper starter i september 2026.

Ved interesse, kontakt mig på e-mail: psykolog@nanawiedemann.dk

Den tredje alder

Perioden begynder for manges vedkommende allerede i starten af 60’erne, hvor man begynder at tænke på fremtiden og hvor længe man vil blive på arbejdsmarkedet. Den strækker sig ofte ind i 70’erne, hvor mange har omdefineret deres liv.

I gruppen ser vi på tanker om, hvor længe man vil blive på arbejdsmarkedet, om man vil ændre sin måde at arbejde på og hvordan man tackler den stigmatisering som mange oplever.

Temaer kan desuden være parforholdet i den nye alder, børnebørn, helbred, frihed, og tanker om livet fremover. Gruppens deltagere er med til at definere emnerne, afhængigt af ønsker og behov.

Nye grupper starter i september 2026.

Ved interesse, kontakt mig på e-mail: psykolog@nanawiedemann.dk

Praktiske oplysninger

Henvisning og forsikring

Jeg har ikke overenskomst med sygesikringen, så du kan desværre ikke bruge en lægehenvisning hos mig.

Ønsker du at finde en psykolog med ydernummer, kan du søge på sundhed.dk

Sundhedsforsikring

I mange tilfælde kan man via sin arbejdsplads eller sin egen private forsikring få dækket udgifter eller få tilskud til psykologhjælp. Det kan være en fordel at undersøge om det er muligt.

Sygeforsikringen Danmark giver også tilskud til psykologbehandling afhængigt af medlemsgruppe i sygeforsikringen.

Andre muligheder kan være, at en forsikring hos Falck eller via arbejdsgiver giver støtte til psykologbehandling.

 

Priser, afbud

En samtale varer ca. 55 minutter og koster 1.300 kr.

For studerende eller arbejdsløse, der selv betaler terapien, er prisen for en session 1.000 kr.

Afbud til aftalt konsultation kan gives uden omkostning senest dagen før inden kl. 16.00. Ved afbud senere betales fuld pris.

Psykolog Nana Wiedemann Gl. Kongevej 74D Frederiksberg, Denmark

Find vej til min klinik

Psykolog Nana Wiedemann
Psykologisk Praksis
Gl. Kongevej 74D, 1850 Frederiksberg C

Der er ca. 750 meter til Vesterport Station, hvor de fleste S-togslinjer kører til og fra.

Buslinjerne 31 og 71 har stoppesteder i nærheden (Værnedamsvej). Linje 1A kører på H. C. Ørstedsvej og der er et stoppested ved Gl. Kongevej-krydset. (500 meter til klinikken).

Der er gode parkeringsmuligheder i sidegaderne til Gl. Kongevej. 

Få kørselsvejledning her >>